Hjernetræning med Open Focus

Open Focus

Lær at bruge din hjerne bedre! Open Focus er en metode til at træne sin hjerne til at skifte mellem forskellige typer opmærksomhed. Det er effektivt til at reducere smerter og stress, få mere overskud og til at optimere den måde, man bruger sin hjerne på.

Jeg er certificeret Open Focus træner fra Princeton Biofeedback Center, USA. Jeg anvender Open Focus bla til reduktion af kroniske smerter og smertefulde følelser, til stressreduktion. Jeg instruerer folk i at bruge metoden selv til forbedring af performance og livskvalitet.

Foredrag

Desuden holder jeg foredrag om Open Focus til virksomheder, foreninger, uddannelsessteder og andre interesserede. Hvis du er interesseret i at høre mere om Open Focus, så

Hvad er Open Focus?

Open Focus er en metode der dels kan anvendes i terapi og dels en metode som man selv kan lære til bruge sin hjerne mere optimalt. Open Focus blev udviklet af den amerikanske psykolog og hjerneforsker Les Fehmi efter studier af hjernebølger under meditation og hypnose. Les Fehmi var på jagt efter metoder til at generere alfa-bølger i hjernen. Alfa-bølger forbindes med bla et roligt og afbalanceret sind som f.eks. opnås under meditation samt reduktion af smerter. Der eksperimenteres rundt om i verden med alfa-bølger til forbedring af kreativitet, dæmpning af depression og afhjælpning af ordblindhed Da forsøgspersonerne blev udsat for hypnotiske forslag om at forestille sig afstande og tomrum, genererede deres hjerner pludseligt flere alfa-bølger. Dette eksperiment blev startskuddet til en Les Fehmis livslange efterforskning som resulterede i en teori om dyr og menneskers opmærksomhed og en metode, som alle kan lære at bruge: Open Focus.

Tomrum og afstande

Vores hjerner er indrettet sådan, at vi naturligt fokuserer på objekter: borde, computere, plakater, træer, biler, andre mennesker osv. Med Les Fehmi’s Open Focus retter man istedet sin opmærksomhed på tomrummet imellem objekterne og det giver mulighed for at ændre den måde, hjernen fokuserer på. Man tænker altså f.eks. på afstanden mellem sine fingre, altså det tomrum, der er imellem dem. Eller på tomrummet mellem ens krop og væggene i det værelse, man er i.

Opmærksomhed

Open Focus introducerer en ny model for mennesker (og dyrs) opmærksomhed. Opmærksomhed kan være rettet mod objekter hvor man klart skelner mellem sig selv og omverdenen. Det modsatte er, når man er opslugt af det, man er igang med. Det kan f.eks. være under sport eller hvis man spiller musik. Her har man ikke en tydelig “jeg”-følelse.

Samtidig kan ens opmærksomhed være rettet snævert mod noget meget specifikt, eller opmærksomheden kan være diffust rettet mod mange indtryk på én gang, som når man f.eks. står i naturen og nyder både synet af træer, fugle, mærker varmen fra solen, frisk luft i lungerne, dufte, lyde osv.

I den vestlige verden dyrker vi i særlig grad den snævre, objekt-rettede opmærksomhed. Det er den type opmærksomhed, vi anvender, når vi forsøger at forstå og kategorisere verden, når vi løser problemer og når vi kommunikerer til andre mennesker. At være “objektiv” er at være saglig og holde sig selv og sine følelser udenfor. “Objektiv” et positivt ord, et plus-ord i den vestlige verden. Denne snævre, objekt-rettede opmærksomhed er forbundet med høj tankevirksomhed og forhøjet adrenalin-niveau. Det er en rigtig god type opmærksomhed til at løse problemer, men hvis man altid befinder sig i denne type opmærksomhed vil man i det lange løb få stress-symptomer.

Det er nødvendigt for hjernen og nervesystemet at komme ud af den snævre, objekt-rettede opmærksomhed ind i mellem. Med Open Focus træner man sig i dels at lægge mærke til, hvilken type opmærksomhed, man har i øjeblikket, og dels hvordan man veksler sin opmærksomhed mellem de forskellige typer snæver, diffus, objekt-rettet eller opslugt.

Brug af Open Focus i terapi

Når jeg anvender Open Focus i terapi, guider jeg min klient igennem Open Focus-øvelser relateret til det aktuelle problem, f.eks. smerter, tanker, følelser eller problemer i nervesystemet som f.eks. stress-symptomer.

Lær at bruge Open Focus selv

Det er terapeutisk at blive hjulpet igennem en Open Focus-øvelse alene eller i en gruppe men derudover er Open Focus også tænkt til at være en metode man selv anvender i sit daglige liv. Du kan både anvende Open Focus-øvelser derhjemme som mental-træning eller simpel meditation og du kan anvende Open Focus i dagligdagen. Du kan anvende Open Focus på arbejdet og styrke din kreativitet og evne til at løse problemer ved at “tænke ud af boksen”.

Prøv Open Focus selv

Open Focus er en teknik, der kan læres. Jeg lærer den til klienter, der kan have gavn af det og holder foredrag om metoden og mulighederne. Hvis du tænker, at du også kan have gavn af Open Focus eller vil have et foredrag ud til din virksomhed eller forening, så