Hvad er hypnose?

Hvad er hypnose?

Hypnose er et naturligt fænomen. Det kan defineres som "en tilstand af koncentreret opmærksomhed". Modsat hvad mange tror, bliver man ikke hypnotiseret af en hypnotisør, men hypnotiserer sig selv. Hypnose er ikke en slags søvn. Man er vågen hele tiden og kan huske alt bagefter. Dermed kan man ikke blive hypnotiseret mod sin vilje og man har også selv kontrollen. Hypnose er videnskabeligt dokumenteret som terapi og behandling af smerter og fysiske symptomer.

Hvordan kommer man i hypnose?

Den nemmeste måde at komme i hypnose er få hjælp til det af en hypnotisør. Vi hypnotisører er uddannet til at fungere som en slags “guide” til at komme i hypnose. Der er mange metoder. Det handler om at få skabt en dyb koncentration og indlevelse i de ting, man som klient skal forestille sig. Ved at lukke øjnene, have ro omkring sig og være dybt afslappet fjerner man en masse sanseindtryk, der gør det nemmere at opnå den koncentration. Men faktisk er ingen af delene nødvendige for at gå i hypnose. Man har hypnotiseret folk på der løber på et løbebånd. Folk der har været udsat for et chok, f.eks. i en ulykke, er også i en hypnotisk tilstand.

Man kan lære at hypnotisere sig selv - ved at koncentrere sig om en tanke eller ved at dagdrømme. “Visualisering” er et finere ord for at dagdrømme - at forestille sig noget i vågen tilstand. Meditation, bøn eller gentagelse af de samme ord eller bevægelser igen og igen kan også bruges til at gå i hypnose.

Hvad bruges hypnose til - og virker det?

Hypnose bruges som hjælp mod et utal af små og store problemer og der er videnskabelig evidens for at det virker. Den engelske hypnoseforsker Adam Eason har en liste over forsøg af høj standard der viser effekten af hypnose mod alt fra vorter(!) til depression.

En af de mest efterforskede anvendelser er smertereduktion. Hypnose kan dæmpe eller fjerne smerter og er blevet brugt som bedøvelse ved operationer helt tilbage til det 19. århundrede. Selv i vores tid anvendes hypnose ved operationer som alternativ til normal bedøvelse. Og hypnose er et reelt alternativ eller supplement til medicin ved kroniske smerter.

Hypnoterapi

Hypnose er strengt taget “kun” det at være hypnotiseret, mens hypnoterapi handler om at anvende terapeutiske teknikker under hypnosen, men det blandes ofte sammen.

Er der en hypnotisk “tilstand” - trance?

At være i hypnose blev tidligere sidestillet med at være i trance. De fleste forbinder nok trance med personer med glasagtige øjne, der er viljeløse og gør hvad der bliver sagt til dem af en hypnotisør eller en ond skurk, hvis det er på film! Men trance kan også betragtes som et hverdagsfænomen. De fleste mennesker er i en let trance flere gange om dagen. Mange kender det f.eks. fra den daglige køretur på arbejde, hvor man kan være helt “væk” og ikke kan huske de sidste par minutter.

I videnskabelig sammenhæng har man undersøgt om man kunne måle på en hjerne om den er “i hypnose” eller “i trance”. Man kan med MR-scanninger og EEG måle ved at at se hvilke områder af hjernen, der er aktivitet i og hvilke hjernebølger, der dominerer. Søvn og meditation er f.eks. karakteriseret ved nogle bestemte hjernebølger.

Man har derimod ikke kunnet måle en særlig “tilstand” hos personer i hypnose. Der er derfor også videnskabelig tvivl om hypnose er en særlig “tilstand”. Men at hypnose eksisterer, er man ikke i tvivl om. Der er foretaget i tusindvis af videnskabelige forsøg med hypnose. Forsøg der undersøger selve hypnosen i sig selv, forsøg der undersøger de hypnotiske fænomener og masser af forsøg der anvender hypnose til smertebehandling, psykoterapi og behandling af fysiske sygdomme.

Selvom der måske eller måske ikke er en særlig “tilstand” giver det altså stadig mening at sige at man er “hypnotiseret” eller “i hypnose”. For nemheds skyld kan jeg derfor også finde på at bruge ordet “i en hypnotisk tilstand”, som jeg har gjort ovenfor!

De hypnotiske fænomener

Videnskaben har undersøgt og kategoriseret de såkaldte “hypnotiske fænomener”. Der er dog tale om helt almindelige fænomener som kan opleves både i hypnose og udenfor hypnose.

  • ideomotoriske bevægelser
    • f.eks en finger eller en arm bevæger sig “af sig selv”. For den hypnotiserede sker det udenfor bevidst kontrol
  • ideosensorisk fornemmelse
    • at man kan føle varme, kulde eller andre sanseindtryk
  • katalepsi
    • Det ses som enten muskellammelse eller stivhed i musklerne - en arm kan f.eks. bliver svævende i luften
  • hallucinationer og visualisering
    • forestillingsevnen er forstærket under hypnose, som under drømme, så man kan meget levende kan forestille sig og “se” noget, også med åbne øjne
  • hukommelsestab
    • hvis man selv er indstillet på det, kan det godt lade sig gøre at glemme noget. I et hypnoseshow kan man f.eks. glemme sit navn midlertidigt
  • dissociation
    • følelsen af at være uden for sig selv eller at føle at en del af kroppen ikke hører til én
  • post-hypnotiske suggestioner
    • bag dette fine ord gemmer sig muligheden for at man efter hypnosen stadig husker nogle af de forslag, man har taget imod under hypnosen
  • høj påvirkelighed - suggestibilitet (se nedenfor)
    • man accepterer ukritisk de forslag man får og lever sig ind i forestillingerne

Suggestioner

Hypnose og suggestioner bliver ofte forvekslet. Det engelske ord “suggestion” betyder egentlig bare “forslag”, men har også en betydning som en “påvirkning” af et andet menneske. På dansk bruger de fleste hypnotisører ordet “forslag” for at understrege, at det er klienten selv, der vælger at følge forslagene. Ordet “suggestibel” betyder “påvirkelig” og er nok det, de fleste forbinder med hypnose: at være særligt modtagelig overfor det, der bliver sagt. Nogle forsøg har vist, at det ikke er nødvendigt at sætte folk i hypnose først for at opnå de hypnotiske fænomener. Men som oftest er det nemmere at opnå, når folk først bliver hypnotiseret (lader sig hypnotisere).

Nogle mennesker er tilsyneladende mere umiddelbart påvirkelige end andre, det meste af tiden. Der kan måske være en kobling til det at være særligt sensitiv. Der er ingen sammenhæng mellem intelligens og påvirkelighed, man er altså hverken dummere eller klogere end andre hvis man har denne egenskab. Men grænsen for at være påvirkelig er dog flydende. Vi er alle sammen påvirkelige hele tiden, det er dét, der gør det muligt at lave reklamer, nudging, politik og medrivende film!

Og vi kan alle blive sat i en hypnotisk tilstand, f.eks. i forbindelse med traumer og chok. I den forbindelse lærer hjernen og kroppen en automatreaktion som vil sørge for at beskytte én hvis man kommer i en lignende situation. Som hypnotisør er det ofte min opgave at “afhypnotisere” folk fra den type negativ selvhypnose, idet der ofte er tale om en misforståelse. Det kan f.eks. være baggrunden for en fobi, angst, smerte eller endda allergi, idet kroppen og hjernen tolker nogle situationer som farlige selvom de slet ikke er det.

Hypnotiserbarhed

Man har udviklet forskellige tests til at afgøre, om folk har nemt eller svært ved at gå i hypnose. Det gør man ved at bruge de hypnotiske fænomener og så afgøre hvilke fænomener, folk er i stand til at opnå. På den måde har man fundet frem til at ca 15% af befolkningen er lavt hypnotiserbare, 15% er højt hypnotiserbare og de sidste 70% er så i mellemgruppen. Det er dog ikke helt så enkelt endda. Hypnotiserbarheden kan faktisk trænes! Et hold forskere har udviklet et træningsprogram kaldet “Carleton Skills” og har vist at jo mere man lærer om hypnose og træner, jo bedre bliver man til det. Det gælder altså ligesom for alt andet, at man kan blive bedre af at øve sig. Faktisk har man kunnet flytte folk, der var lavt hypnotiserbare, helt op til at blive højt hypnotiserbare med træning. I mine forsamtaler anvender jeg principperne fra træningsprogrammet for at forberede mine klienter så godt som muligt på hypnosen.

Hypnoseshows

Hypnose er også god underholdning! En god showhypnotisør kan få sine hjælpere til at udføre fantastiske ting, som de selv bliver overraskede over… Showhypnotisøren anvender de hypnotiske fænomener til at lave underholdning. Først udvælges nogle personer blandt publikum som dels har lyst til at komme på scenen og dels er dygtige til at gå i hypnose, altså de “højt hypnotiserbare”. Det er ofte mennesker med en god fantasi og god indlevelsesevne, men der er ikke nogle faste regler. I mit foredrag demonstrerer jeg også nogle af de mere underholdende sider af hypnosen på dem der har lyst til at prøve.

Hypnose, bevidsthed og underbevidsthed

Når man er i hypnose kan man udnytte de hypnotiske fænomener. Forestillingsevnen er forstærket og påvirkeligheden er øget. En måde at tænke på det er, at det normale “bevidste” filter er skubbet lidt til side. Til gengæld er der åbnet en dør ind til at forstå og at påvirke underbevidstheden. Det kan udnyttes til at give underbevidstheden positive forslag og forestillinger og dermed give klienten klarhed og motivation. I underbevidstheden ligger alle de automatiske reaktioner, vi har lært igennem livet, instinktive reaktioner som vi ikke tænker over - og ofte ikke selv kan styre fordi de finder sted udenfor bevidstheden.

Mange af disse reaktioner kan påvirkes i hypnose, f.eks. for at komme af med dårlige vaner eller afhjælpe nervøsitet og fobier.

Læs mere om underbevidstheden og hypnoterapi.