Stop tankerne

Når tanker løber løbsk

Kan man stoppe sine tanker? Nogle gange kan man få oplevelsen af, at tankerne løber helt løbsk. Det ville være rart hvis man bare kunne STOPPE dem. Men kan man det?

Den oplevelse har vi nok alle har ind i mellem. Man tænker og tænker så mange forskellige retninger, enten i forskellige retninger, eller tanker der kredser om det samme hele tiden. Selvom man ved bedre, kan det virke godt som om, man har mistet kontrollen over sine egne tanker.

Rumination

“Rumination” er en betegnelse for den slags tankemylder, hvor man bliver ved med at tænke de samme tanker, typisk omkring løsning af problemer. Når man har tænkt det hele igennem, starter man forfra og tænker næsten det samme igen. Man ruminerer.

Man når dog aldrig rigtig i mål med at få løst problemet og kommer ikke rigtig nogen vegne med tankerne.

Tanker er ok

Der er ikke som sådan noget galt med tankerne - men det kan dels være et problem hvis man tror de er virkelighed, og dels være et problem, hvis tankerne også giver stærke negative følelser. Så kan det igangsætte stress-symptomer og fysiske smerter. Derfor er det vigtigt, at man “får styr” på tankerne. Det kan gøres på mange måder.

Acceptér tankerne

Udgangspunktet for den måde jeg arbejder på er, at det i længden er umuligt helt at stoppe sine tanker. Tværtimod vil forsøget på at stoppe bestemte tanker gøre det endnu mere umuligt. Accept af tankerne er målet. Men det kan virke som en helt umulig opgave, hvis man virkelig føler, at tankerne ikke må være der. Den opgave er svær at klare alene - og her kan det være nødvendigt at have en terapeut til at styre processen.

Mine metoder

En måde at arbejde på kan være den psykologiske illusionsmodel, som ofte giver gode resultater. Det er dybt forbundet med følelser og ikke mindst hvordan man mærker det i kroppen. Det kan kombineres med opmærksomhedstræning med Open Focus, som jeg er uddannet i. Jeg beskrev i et tidligere nyhedsbrev en simpel Open Focus øvelse, som faktisk er god til at sætte tankerne på pause midlertidigt.

Desuden har jeg forskellige helt simple metoder, der kan stoppe tankemylder. Der findes heldigvis nogle metoder, der er så simple, at man skal have prøvet det, før man tror på det.

Næste gang

I næste nyhedsbrev ser vi på hypnose og hukommelse. Kan man huske alt efter hypnose? Eller glemme alt?

Kontakt

Jeg hjælper mennesker med mange forskellige udfordringer ud fra en tilgang hvor jeg integrerer flere forskellige metoder. Har du selv eller andre brug for hjælp så kontakt mig http://hypnotiseret.dk/kontakt og hør nærmere.

Venlig hilsen

Kim Oechsle, hypnotiseret.dk http://hypnotiseret.dk