Hypnose mod lavt selvværd

Hypnose kan hjælpe til bedre selvværd

Mange mennesker lider af lavt selvværd eller 'dårligt selvværd', men hvad er det egentlig - og hvordan kan hypnose og hypnoterapi hjælpe?

Hvad er selvværd og selvtillid

Selvværd er følelsen er ens egen værdi, at man er “god nok” som person, mens selvtillid er troen på at man “kan” - at “man er god til noget”. Selvværdet hænger også sammen med ens evne til selv-hævdelse - at man kan sætte grænser for andre og sørger for at få opfyldt sine egne behov. Alle mennesker har basale behov, ikke bare for mad, drikke og kærlighed, men også for tryghed, omsorg og respekt fra andre.

Symptomer på lavt selvværd kan være, at man

  • sætter sig selv sidst i forhold til andres behov
  • tænker mange negative tanker om sig selv - og er overbevist om at disse tanker er rigtige
  • har svært ved at tage imod komplimenter fra andre
  • tager kritik meget nært og personligt
  • har svært ved at sige “pyt” til tidligere konflikter

Hvordan kan man få bedre selvværd?

Som udgangspunkt er det sundt at træne at lægge mærke til sine egne tanker og følelser objektivt. Det er én af de ting, man øver sig i med mindfulness meditation. Det er også sundt at erkende, at det ikke er sundt at bruge meget tid på at bekymre sig eller sige negative ting til sig selv. Og at man vænner sig til at se nuancerne i sit liv fremfor at se meget sort-hvidt på sit liv. Hvis man f.eks. har en følelse af “aldrig” at være god til noget, kan man f.eks. tænke over, om der er nogle ting man er god til, men som man måske har tendens til at glemme, fordi de negative tanker fylder meget i ens bevidsthed.

I sidste ende handler det om at træne sig i at bruge hjernen og undgå de automatiske, negative tanke-mønstre, man har lært. Dét er hypnose godt til.

Hvordan kan jeg med hypnose hjælpe med selvværdet?

Hypnose i sig selv kan ikke ændre på selvværd! Det handler om hvordan man anvender hypnose.

Kursus i bedre selvværd

Jeg har taget kursus i at arbejde med selvværd og i den måde, jeg anvender hypnose og samtaleterapi er som værktøjer til at påvirke følelser, tankemønstre og overbevisninger. Overbevisninger er hjernens måde at skyde genvej. Selvom en overbevisning er bevidst som en “det er sådan det er”-tanke, er det sjældent bevidst, hvad det er der har givet én den overbevisning.

Samtale

Samtale hjælper med de dele af selvværdet, som man er bevidst om: tanker og overbevisninger. Hypnosen derimod giver mulighed for at ændre på de automatiske tanker og følelser, som man typisk ikke er bevidst om, det der foregår i underbevidstheden.

Jeg anvender hypnoterapi individuelt

Den måde, jeg laver hypnoterapi til bedre selvværd vil derfor være forskelligt fra person til person og ofte være en proces, hvor både bevidsthed og underbevidsthed inddrages. Hypnosen kan direkte gå ind og påvirke eller opløse de følelser der giver det lave selvværd.

Jeg vil typisk både bruge hypnose og hypnoterapi og uddanne min klient i forskellige teknikker som kan være nyttige, f.eks. mindfulness eller krops- og neuro-baserede teknikker til at dæmpe angst, stress eller dårligt humør.