Hypnose mod angst for slanger

Hypnose hjælper mod angst for slanger

Angst for slanger er en meget almindelig fobi (ophidiofobi). I naturen har det været fornuftigt at frygte slanger, det har sikkert reddet livet for mange af vores forfædre, og deres naturlige frygt er blevet nedarvet til mange af os. Men en ting er at frygte farlige slanger. En anden ting er at have en fobi for slanger. Det vil typisk indebære, at selv ufarlige slanger, billeder eller bare tanker om slanger kan vække angsten. Det kan gøre det svært at holde ferier - og et besøg i Randers Regnskov kan ende i et mareridt.

En klienthistorie

Jeg havde på et tidspunkt en klient som jeg talte med i telefonen, fordi hun på en ferie havde mødt flere slanger helt uventet i naturen. Flere dage efter havde hun stadig stærk angst. Efter samtalen, hvor jeg gav hende nogle redskaber til at komme igennem angstanfaldet og få hjernen og kroppen ned igen, kunne hun gennemføre resten af ferien. Hun opsøgte mig bagefter for at fjerne endnu mere af slange-fobien.

Fobien kan fjernes eller reduceres

Fobien stammer fra en overdreven frygt - og denne frygt kan fjernes, så du igen kan få et normalt forhold til slanger. Jeg hjælper både med teknikker til at reducere angst og med konkret at fjerne angsten vha hypnose og hypnoterapi.

Læs mere om fobier og angst.