Hypnose mod angst for klovne

Hypnose hjælper mod angst for klovne

Angst for klovne kaldes for coulrofobi. For andre kan det virke helt uforståeligt, at man reagerer så stærkt på en figur som egentlig er rar, sjov og børnevenlig.

Årsagen til klovnefobi kan være mange. Hvis man har haft en oplevelse, som hjernen har forbundet med en farlig situation vil man senere opleve en frygt - der jo er en naturlig måde at beskytte os på, så vi ikke gør noget dumt!

Mange fobier grundlægges i barndommen, og eftersom klovne kan have en mimik der er svær at tolke for et barn, kan mange klovne-fobier forklares ved at man som barn har oplevet at en klovn var “mærkelig”. Hvis det ovenikøbet skete i en utryg situation som ikke er blevet bearbejdet ordentligt bagefter, kan man være så uheldig at det udvikler sig til en fobi. Typisk vil det have været en situation, hvor man ikke har kunnet reagere med hverken at flygte eller kæmpe, dvs at “gøre noget”.

Terapi mod klovnefobi

Det er dog langt fra altid at man i terapi behøver vende tilbage til årsagen til fobien. Det vigtigste er at få ændret det, som fobien gør ved én nu. Heldigvis kan dette lade sig gøre med hypnose og hypnoterapi. Det kan gøre dig i stand til at nyde at blive underholdt af klovne igen, ligesom alle andre. Og måske endda synes at de er sjove!

Læs mere om fobier og angst.