Foredrag om Open Focus

Opmærksomhedstræning med Open Focus

Målgruppe: Alle. Tid: 60-90 minutter, kan tilpasses

Spændende foredrag om Open Focus, som er en særlig opmærksomhedstræning der kan reducere både stress og smerter samt forbedre præstationer.

Kim Oechsle er certificeret Open Focus trænerPrinceton Biofeedback Center, USA i metoden Open Focus som er en metode til at træne hjernen til forskellige typer opmærksomhed.

Open Focus kan både anvendes terapeutisk og som en metode til at reducere kroniske smerter og stress, og optimere sin præstation.

I foredraget om Open Focus får I mulighed for at prøve nogle af de fascinerende Open Focus-øvelser selv og mærke effekten på egen krop og sind.

Opmærksomhedstilstande

I Open Focus skelnes mellem forskellige opmærksomhedstilstande. Når vi koncentrerer os, er vores opmærksomhed snævert rettet mod objekter, hvor vi oplever os selv som adskilt fra eksterne objekter. Dette er i modsætning til fordybelse hvor vi helt kan glemme os selv. Opmærksomheden kan også være diffus fremfor snæver. Med et diffust fokus åbner man sin opmærksomhed mod mange indtryk på én gang.

Med Open Focus lærer man at kunne ændre sin egen opmærksomhedstilstand. Det er sundt for hjernen at skifte fokus ind i mellem. Da hjernen er bygget til at løse problemer, ender den naturligt ofte i det snævre, objekt-rettede fokus. Denne tilstand kan føre til stress og overbelastning.

Opmærksomhed er en vigtig kompentence

Open Focus-øvelser er både behagelige og afslappende og træner samtidigt opmærksomheden. I vores vidensbaserede samfund er opmærksomhed blandt de vigtigste kompetencer for at være i stand til at lære og i det hele taget følge med.

Indhold i foredraget

I Open Focus-foredraget gennemgås kort historien bag hvordan stifteren Les Fehmi eksperimenterede med hjernebølger og hvordan han efterfølgende udviklede Open Focus. Sammenhængen mellem øvelser og påvirkning af hjernen gennemgås.

Desuden gennemgås anvendelsesmulighederne. Det kan forbedre opmærksomhed og koncentration. Man opnår større opmærksomhed på både sine egne indre følelser og tanker samt sine krop. Og har samtidig større opmærksomhed på omgivelser og andre mennesker. Open Focus kan bruges til at dæmpe stress-responsen.Og det kan, ligesom hypnose, anvendes til at regulere kroniske smerter og følelsesmæssige smerter.

Læs mere om Open Focus. Læs mere om smerte-reducering med hypnose.

Hør mere om Open Focus foredrag